Forskning

Aagaards Klinik er en innovativ klinik, der også fokuserer på forskning. 

Derfor er vores undersøgelsesapparatur af høj kvalitet. Som et nyt tiltag har klinikken anskaffet en ultralydscanner (Voluson 730 3D/4D), der kan udføre de mest avancerede scanninger, såsom ultralydscanning af nakkefolden og næsebenet hos fostre i 12.-13. uge og misdannelsesscanning i 18.-21. graviditetsuge. 
     
Igangværende projekt :

''Akupunkturs effekt på hedestigninger og svedeture hos kvinder i klimakteriet''

Der eksisterer en række ulemper ved at anvende hormoner. Risikoen for at udvikle blodpropper i ben og lunger er øget. Desuden er der en øget risiko for at udvikle brystkræft. Disse nye oplysninger har bevirket, at Lægemiddelstyrelsen ikke længere kan anbefale brugen af hormoner, som det primære valg af medicin til forebyggelse og behandling af knogleskørhed.

Mange kvinder får hedestigninger og svedeture i overgangsalderen, og heller ikke her kan anbefales hormonbehandling, med mindre der er voldsomme gener.

Litteraturen er righoldig på alternative behandlingstilbud, men dokumentationen for disse behandlingers effekt er ofte meget mangelfuld eller ikke eksisterende. Et alternativt behandlingstilbud er akupunktur, som i de senere
år har vundet indpas inden for smerte- og kvalmebehandling.

I gynækologien har den været anvendt i forbindelse med smertefuld menstruation. Men studier i akupunkturs effekt på livskvalitet og hormonniveau er sparsomme.
Derfor har klinikken indledt et samarbejde med Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (ViFAB)
til belysning af akupunkturs effekt på hede-/svedeture i forbindelse med overgangsalderen. 

Kystvejen 41 · 8000 Århus C · tel +45 8612 6121 · fax +45 8612 6183 · jaa@netgyn.dk