Reagensglasbehandling (IVF)

Man stimulerer æggestokkene, således at der udvikles flere æg end det ene æg, der modnes i den naturlige cyklus. Det foregår ved, at man tager hormonindsprøjtninger.

Dosis aftales i det enkelte tilfælde.

Tidspunktet for ægudtagning bestemmes ved at følge væksten af ægblærerne med ultralydscanning.

Æggene tages ud via en tynd nål, som man ultralydvejledt fører igennem skedevæggen. Æggestokkene ligger i tæt relation til skedevæggen på grund af stimulationen.

Når æggene er taget ud, og manden har lavet en sædprøve, foregår befrugtningen i laboratoriet. Tilbagelægningen af de befrugtede æg finder sted 2 dage efter ægudtagningen. 

Kystvejen 41 · 8000 Århus C · tel +45 8612 6121 · fax +45 8612 6183 · jaa@netgyn.dk